LEAN AUDIT VED ALFA LAVAL SIKRER SUCCES MED LEAN
Mange virksomheder indfører Lean i disse år. For at sikre implementeringen og dermed undgå, at Lean bliver et fejlslagent projekt, er det afgørende at hjælpe medarbejderne med at forstå, indføre og udvikle Lean. Men også at gennemføre en kvalificeret opfølgning på projektfremdrift og –resultater for at kunne justere projektforløbet.
 
De fleste virksomheder fokuserer mest på opfølgning f.eks. ved at gennemføre audits bl.a. 5S audits eller audit på tavler/tavlemøder for at sikre, at disse aktiviteter faktisk udføres. I de fleste tilfælde er disse audits baseret på at kontrollere den involverede organisation.
 
Vi har set mange audittjeklister og spørgeskemaer baseret på overensstemmelsesaudit og ofte med mulighed for at rangordne og måle status. Rangordning og målinger kan være nødvendig og en god idé i mange tilfælde, men det opfattes ofte som en kontrol af de ansatte, og at opnå en lav score sætter de ansatte under pres, men hverken hjælper eller motiverer dem.
 
Hvis I ønsker at forbedre jeres Lean implementering og resultater, er det nødvendigt med en konstruktiv dialog. I skal møde medarbejderne, hvor de er såvel fysisk som mentalt og virkelig prøve at forstå deres virkelighed og opfattelse af virkeligheden for at kunne forstå deres situation og være i stand til at hjælpe dem. Den personlige og åbne dialog fører til gode forbedringsforslag.
 
Ideen er at “go and see – and ask why” på medarbejdernes arbejdspladser (inden for Lean kaldet GEMBA) og på den måde afdække status og værdi af deres Lean indsats og fremkomme med gode forbedringsforslag.
 
Det var også motivationen for Alfa Laval Operation, Lund i Sverige. Alfa Laval er en førende, global leverandør af produkter og løsninger inden for varmeoverførsel, separation og væskehåndtering. Alfa Laval Operations har ca. 5.000 ansatte på 28 produktionsenheder rundt omkring i verden.

Martina Skansjö, projektleder for deres globale Lean projekt fortæller:
- Vi har arbejdet med vores Alfa Laval Produktions System projekt i nogle år og ønskede at forbedre hjælpen til vores fabrikker og distributionscentre for at holde momentum og energi i deres Lean-rejse.

Hun fortsætter: - Vi kom i kontakt med konsulent Anders Chr. Haahr fra Milestone Pro, som havde et auditkoncept med fokus på en anerkendende tilgang, hvor auditor i højere grad fungerer som en coach end en kontrollør. Vi kunne godt lide den idé, så sammen har vi udviklet et Lean audit koncept, som er egnet til vores produktionssystem.
 
- Vi besluttede at kalde konceptet for ”udviklingsdage”, da vi ønskede at sende et signal om ”udvikling”. Desuden kalder vi vores auditorer for ”facilitatorer”, for at sende et signal om, at dette ikke er den sædvanlige audittilgang med fokus på kontrol af overensstemmelse. Under udviklingsdagene besøger 3 facilitatorer en forretningsenhed i et par dage og udfører op til 20 dybdeborende interviews med medarbejdere med forskellige roller.
 
Milestone Pro har indtil nu uddannet 12 facilitatorer fra forskellige forretningsenheder rundt i verden inklusiv fabrikschefer og vores direktør. I løbet af det 3 dags kursusprogram blev deltagerne trænet i udviklingsdags-konceptet inklusiv interview-teknikker. Træningen kombinerede teori og praksis.
 
- Erfaringerne og resultaterne er fantastiske, fortæller Martina. - Forretningsenhederne, men også facilitatorerne, har været meget motiverede og inspirerede af den positive tilgang under interviewene, hvilket har ført til åbne og konstruktive dialoger omkring styrker og forbedringsmuligheder. 
Udviklingsdagene har også forbedret videndelingen mellem enhederne.
 
- Vi føler at konceptet holder, og vi ønsker at gennemføre udviklingsdage på flere forretningsenheder, så vi planlægger at træne flere facilitatorer sammen med Milestone Pro, som vi i øvrigt varmt anbefaler til andre, som arbejder med Lean implementering og audit, slutter Martina.

 
INTERVIEW MED

 
Martina Skansjo, Vicepresident for Operations,
Alfa Laval Production System. 
  

 
VI TILBYDER

Rådgivning
Vi tilbyder at inspirere og støtte jer i arbejdet med at udvikle og indføre Lean audit.
 
Vi kan f.eks. begynde med en analyse af jeres nuværende Lean indsats og -resultater.
 
Kompetenceudvikling
Som led i indførelse af Lean audit uddannes nye eller eksisterende auditorer i konceptet.

Læs mere om vort kursus i
● Lean audit
 
Artikel